Vi vil indkalde dig til et fraflytningssyn. Vi anbefaler, at du afsætter 1 til 2 timer til fraflytningssynet. Inden synet skal lejligheden, eventuelt depotrum og lignende være helt ryddet og rengjort. Eventuelle istandsættelser som du selv foretager, skal også være færdige inden synet. Gennemgangen af lejligheden vil foregå sammen med vores Flytteteam, som mødes med dig og hvor I sammen vil udarbejde en fraflytningsrapport, som vil ligge til grund for den endelige afregning af lejligheden.
Du vil modtage en kopi af fraflytningsrapporten, som du skal kvittere for modtagelsen af. Når synet er gennemført, beder vi dig aflevere samtlige nøgler, evt. vaskekort og beboervejledninger til vores Flytteteam. Herefter har du som lejer ikke længere råderet over det lejede.
Har du ikke mulighed for at deltage på det pågældende tidspunkt, skal vi bede dig sende en repræsentant med en fuldmagt.